Gå til sidens indhold
Århus Kommune
Billede af Center for Misbrugsbehandling
  • Forside
  • Behandlingstilbud
  • Pårørende
  • Brugerrettigheder
  • Fakta om stoffer
  • Om Centeret
CfM
  • Log på
  • Søg
  • Kontakt
  • Udskriv
  • Sitemap
Forside Behandlingstilbud Den socialmedicinske behandling Heroinklinikken
Behandlingstilbud
  • Rådgivningen
  • FamilieHuset
  • KontaktHuset
  • Den socialmedicinske behandling
    • Gadeklinikken
    • Heroinklinikken
    • Sundhedsteamet
  • Behandlingsafdelingen
  • Stoffrit Efterværn
  • Døgnbehandling
‚

Heroinklinikken

Substitutionsbehandling
med farmakologisk fremstillet heroin

Lægeordineret heroin er en substitutionsbehandling
med farmakologisk fremstillet heroin.

Behandlingen foregår ambulant, hvor brugerne skal møde op en til to gange dagligt og indtage den lægeordinerede heroin. Derudover har brugeren mulighed for at få metadon til natten, ved sygdom eller ferie.

Tilbuddet med lægeordineret heroin foregår i kombination med anden socialfaglig
behandling ved Center for Misbrugsbehandling.

Hensigten med behandlingen er at fremme brugernes
livskvalitet, samt forbedre fysisk og psykisk helbred og fjerne behovet for
illegale stoffer.

For at få tilbudt lægeordineret heroin skal brugeren:
• Være over 18 år
• Have været eller være i metadonbehandling
• Have et misbrug af sprøjteinjiceret heroin
• Ikke være gravid
• Ikke lide af alvorlige fysiske eller psykiske helbredsproblemer

Andre europæiske lande har erfaringer med, at lægeordineret heroin
kombineret med psykosociale tilbud kan forbedre helbredet for den
enkelte, samt sænke kriminaliteten og indtaget af illegale stoffer.


Heroinklinikkens tilbud er at brugerne kan komme på klinikken alle ugens dage. Brugerne har mulighed for en til to gange om dagen at modtage lægeordinerede heroin. Herudover tilbyder vi også:
• Nem adgang til samtaler med din kontaktperson.
• Morgenmad hver dag, varm mad tre gange om ugen samt et lettere
måltid i weekenden.
• Sundhedssamtaler og behandling
• Støtte til besøg i sundhedsvæsnet og i kommunens øvrige afdelinger,
tilbud og aktiviteter.
• Mulighed for samvær, fysisk træning og sociale aktiviteter.

Er du interesseret i at høre mere om tilbuddet eller få en henvisning til
heroinklinikken, skal du henvende dig til Rådgivningen i Center for Misbrugsbehandling. Læs mere om Rådgivningen her.
Alle henvisninger til heroinklinikken vurderes i et visitationsudvalg, som består af en læge, en sygeplejerske og en behandler, som alle har erfaring med misbrugsbehandling.

Kontaktoplysninger

 

Heroinklinikken

Spanien 63, 1. sal

8000 Aarhus C

Telefon 87 13 21 77

Opdateret  24-03-2011
Center for Misbrugsbehandling . Aarhus Kommune . Socialforvaltningen . Valdemarsgade 18 . 8000 Århus C . Telefon 89 40 31 65 . Kontakt os